Gravidmassage – ro, lindring og nærvær til dig og din baby
Graviditeten er en særlig tid, hvor kroppen gennemgår store forandringer – både fysisk og følelsesmæssigt. Hos Fårvang Fysioterapi tilbyder vi gravidmassage, der er skånsom, tryg og tilpasset netop din krop og dit behov.
Gravidmassage kan hjælpe med at:
- Lindre spændinger i ryg, nakke og lænd
- Mindske hævelser i ben og fødder
- Forbedre blodcirkulation og søvnkvalitet
- Skabe ro og kontakt til din baby
- Forebygge og afhjælpe bækkensmerter og andre graviditetsgener
Behandlingen foregår i rolige omgivelser og med fokus på din komfort. Vi anvender specialpuder og lejringer, så du kan ligge behageligt – også i de senere stadier af graviditeten. Massagen tilpasses altid din trimester, dit energiniveau og eventuelle udfordringer.
Som en ekstra tryghed og oplevelse tilbyder vi også at lytte til din babys hjertelyd efter uge 16, hvis du ønsker det. Det kan være en smuk og beroligende stund, hvor du får mulighed for at mærke forbindelsen til dit barn på en ny måde.
Vi kombinerer faglig viden fra fysioterapi, jordemoderfag og massage med nærvær og omsorg, så du får en helhedsorienteret behandling, hvor både krop og sind bliver mødt.
Uanset om du ønsker lindring af konkrete gener eller blot en pause til at mærke dig selv og din baby, er du hjerteligt velkommen.
