
Natasha, 32 år – Ejer af Fårvang Fysioterapi & Fitness
Natasha er hjertet bag Fårvang Fysioterapi og med mere ind 11 års erfaring indenfor faget. Hun er uddannet fysioterapeut og lægeeksamineret fysiologisk massør med en passion for at hjælpe mennesker i alle aldre til et liv med færre smerter og mere bevægelsesfrihed. Med speciale i både klassisk fysioterapi og alternative behandlingsformer tilbyder hun en helhedsorienteret tilgang til sundhed og velvære.
Hun er desuden uddannet akupunktør og BMS-akupunktør, og tilbyder EED-behandlinger, som kan støtte kroppen i at genfinde sin naturlige balance. Natasha har særlig erfaring med behandling af børn fra 6 år og op, og tilbyder også målrettet behandling ved fordøjelsesproblemer, menstruationssmerter og andre ubalancer i tarmsystemet.
Med tre børn og en stærk faglig baggrund forstår Natasha vigtigheden af at skabe trygge rammer for både børn og voksne. Hun udarbejder individuelle genoptræningsplaner og skræddersyede behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation.

Christina Tryk Møller, 30 år – Ejer af Fårvang Fysioterapi & Fitness
Jeg hedder Christina og er mor til tre børn samt stolt ejer af Fårvang Fysioterapi & Fitness. Hos mig får du en helhedsorienteret og fagligt funderet behandling, hvor både krop, sind og livssituation tages alvorligt.
Med en baggrund som lægeeksamineret fysiologisk massør kombinerer jeg viden fra både fysioterapeutuddannelsen med praktisk erfaring og nærvær. Jeg arbejder med både børn og voksne – fra de mindste nyfødte til voksne med behov for genoptræning, afspænding eller livsstilsændringer.
Som EREPS-certificeret fitnessinstruktør og personlig træner tilbyder jeg målrettet træning, der tilpasses individuelle behov og livsfaser – uanset om målet er styrke, udholdenhed eller sundhed. Min kostvejledning bygger på samme principper: faglighed, balance og bæredygtige vaner, med udgangspunkt i dig og din hverdag.
Min tilgang er personlig, omsorgsfuld og professionel – og altid med respekt for den enkelte. Uanset om du kommer med dit spædbarn, ønsker støtte i din træning, eller har brug for behandling og vejledning, møder jeg dig med ro, faglighed og engagement.
